Når drømmen kalder: om at skabe en virksomhed fra hjertet
Skrevet af Cathrine Bolseth og Martine Munksø / Fotos: Justine Taugourdeau | Læsetid: 7:37 min
Hvordan balancerer man ønsket om frihed med behovet for tryghed, når man står overfor at skabe en helt ny vej i arbejdslivet? Cathrine Bolsethdeler sine ærlige refleksioner over frygt og usikkerhed, men også over de små sejre, glæden og styrken ved at følge sit hjerte og sine værdier. Hendes historie handler ikke kun om at bygge en virksomhed, men om at skabe et liv i harmoni.
Med en baggrund inden for både det offentlige og private har Cathrine efter en stresssygemelding skabt Birthspace.dk, et holistisk studio for mødre. I denne Q+A fortæller hun, hvordan hun langsomt opbygger en forretning, der giver plads til både passion og frihed, og hvordan troen på egen evner har hjulpet hende fremad.
Læs med og lad dig inspirere af Cathrines mod, refleksioner og råd til andre, der drømmer om at tage de første skridt mod et arbejdsliv på deres egne præmisser.
“Nogle dage tænker jeg, at det er fuldstændigt vanvittigt og egoistisk, andre dage føler jeg, at “the sky is the limit”.
Kan du beskrive de første tanker og følelser, der opstod, da du besluttede, at det selvstændige arbejdsliv kunne være noget for dig?
Det føles vildt og skræmmende, men også spændende! Det er som at åbne døren ind til en helt ny virkelighed, som man ikke kender enden på. Vi bor i byen med tre børn på 90 kvadratmeter, og jeg bliver tit i tvivl, om vi kan finansiere det liv, vi har, hvis jeg går efter min drøm.
Nogle dage tænker jeg, at det er fuldstændigt vanvittigt og egoistisk, andre dage føler jeg, at “the sky is the limit”. Startprocessen som selvstændig er virkelig en rutsjebanetur.
Men jeg øver mig på at finde tilbage til mine vigtigste værdier: frihed, familie og mening. Jeg vil have et liv, hvor jeg er glad – og ikke bare holder ud. Jeg vil også lære mine børn at være tro mod sig selv, og det kan jeg kun, hvis jeg selv er det.
Hvilken del af processen har været mest udfordrende indtil nu?
Den mest udfordrende del var helt klart starten. To måneder inden min barsel med mit tredje barn blev jeg fuldtidssygemeldt med stress. Jeg brugte tiden inden babyens ankomst på at lære om nervesystemet, hvordan jeg kunne grounde og regulere mig selv – og dermed også mine børn. Jeg begyndte også at meditere dagligt, men kun 5-10 minutters guidede meditationer, fordi det skulle være simpelt. Jeg prioriterede ro, refleksion og daglig journaling.
Tre uger inden jeg skulle tilbage på arbejde, fik jeg en stor diskusprolaps, der gjorde mig ude af stand til at gå eller sidde. Min krop råbte, og jeg indså alvoren. Det førte til endnu en sygemelding og flere måneders hårdt arbejde med genoptræning.
Mens min krop ikke fungerede, meldte jeg mig ind i et kreativt fællesskab med yoga og foredrag om at følge sin indre drivkraft. Her fik jeg en accountability-gruppe, som blev startskuddet til min rejse. Gruppen holdt mig til ilden med mål og opfølgning, og det gav mig momentum til at melde mig til en uddannelse som efterfødsels-doula.
Men usikkerheden ligger der stadig. Kan jeg klare det og vil nogen betale for mine tjenester? Og hvad hvis græsset ikke er grønnere på den anden side? Frygten er altid til stede, men jeg prøver at handle alligevel.
“Jeg minder mig selv om, at gode ting tager tid – de skal marinere. Hvis man vil noget anderledes, må man handle anderledes.”
Er der tidspunkter, hvor du har været tæt på at trække dig tilbage til det velkendte?
Jeg tror, at mange – inklusiv mig selv – tænker “alt eller intet,” og det gør det uoverskueligt. Det har hjulpet mig at fokusere på processen og anerkende, at små skridt er sejre. Faktisk har jeg allerede en virksomhed nu – med CVR-nummer, hjemmeside og betalende kunder, som jeg er stolt af. Det skal jeg huske at fejre, selvom jeg endnu ikke kan leve af det.
Mit faste job er lige nu det rugbrødsarbejde, der gør det hele muligt, og måske skal mit næste skridt være at gå ned i tid. Jeg minder mig selv om, at gode ting tager tid – de skal marinere. Hvis man vil noget anderledes, må man handle anderledes. Selvfølgelig er der dage, hvor jeg tænker, at det ville være nemmere at være almindelig lønmodtager. Men så husker jeg, hvorfor jeg gør det her: for at være glad, fri og til stede i livet og sammen med min familie.
Hvordan arbejder du med tvivl og de små øjeblikke af selvkritik?
Jeg har en stærk selvkritiker indeni og masser af tvivl. Det var også derfor, jeg følte behov for at tage både en bachelor og en master – for at bevise overfor mig selv, at jeg kunne. Men efter mit tredje barn og sygemeldingen holdt den drivkraft ikke længere. Jeg vidste, at jeg kunne, men det gjorde mig ikke glad. Jeg har forsøgt at tale mig selv til “fornuft”, men det føltes bare forkert.
Skal arbejde virkelig ikke være sjovt? Selvfølgelig skal det det! Vi har kun ét liv, og vi er ansvarlige for, hvordan vi lever det, og jeg ønsker at vise mine børn, at deres mor er tro mod sig selv og har overskud.
“Jeg har oplevet så meget synkronicitet på denne rejse – bøger, tekster og mennesker, der pludselig dukker op i mit liv. De føles som tegn på, at jeg er på rette vej.”
Hvilke betydningsfulde øjeblikke har styrket din tro på, at du kan klare den her rejse?
Ofte føler jeg, at jeg kunne have forberedt mig bedre eller læst mere – totalt imposter syndrome. Men igen og igen bliver jeg bekræftet i, at min historie og erfaringer er nok. Det, jeg tilbyder, er unikt og relevant, det får jeg bekræftet af de kvinder, jeg arbejder med.
Når jeg skaber og holder space for andre, kan jeg mærke, at jeg er i min zone. Det føles meningsfuldt, når jeg hjælper mødre til at tro på deres intuition og egne evner, og når en klient fortæller, hvor glad hun er for, at jeg er kommet ind i hendes liv, bliver jeg rørt og beæret.
Jeg har oplevet så meget synkronicitet på denne rejse – bøger, tekster og mennesker, der pludselig dukker op i mit liv. De føles som tegn på, at jeg er på rette vej.
Hvad er dit største håb for din arbejdsfremtid, og hvad frygter du mest i forhold til at skulle opbygge dit eget arbejdsliv?
Mit største håb er, at jeg fortsat vil være tro mod mig selv, blive ved med at gøre mig umage og turde bruge min stemme. Jeg drømmer om at være en rollemodel for andre kvinder, der overvejer at vælge en anderledes livsvej. Jeg går også med idéer om at skabe et online-community, udvikle en uddannelse og skrive en bog – men det er stadig kun drømme. Det handler om at tage ét skridt ad gangen.
Jeg hører ofte, at det selvstændige liv er utrolig hårdt, og at man skal arbejde døgnet rundt for at få det til at lykkes. Men det er jeg ikke interesseret i. Jeg tror på, at det kan gøres på en anden måde. Mit mål er ikke at blive rig, men at have et meningsfuldt arbejdsliv. Derfor tager jeg det stille og roligt, uden store businessplaner, men med en ægte passion og drive indefra.
På sigt håber jeg, at min virksomhed bliver bæredygtig, så jeg kan leve af den fuldtid – på mine egne præmisser.
Hvordan håndterer du de øjeblikke, hvor modet svigter?
Jeg taler med mine nære venner, der hepper på mig og motiverer mig. Jeg har også en accountability-partner, som er realistisk og hjælper mig med at holde momentum. Hun pusher mig, når det bliver svært, og opmuntrer mig til at gøre de ting, der føles ubehagelige eller uoverskuelige – for det er dér, jeg vokser mest.
Når modet svigter helt, forsøger jeg at finde tilbage til mig selv. Ofte skyldes det, at jeg er overvældet eller på overarbejde, og mit hoved begynder at køre i ring. Jeg minder mig selv om, at jeg ikke kan spå om fremtiden, og at det ikke er værd at bekymre mig om, hvad der måske kan ske. Jeg fokuserer i stedet på det, der er her og nu.
Kan du fortælle om en beslutning, der føltes som et stort skridt at tage?
At oprette et CVR-nummer til min virksomhed, før den overhovedet var en virksomhed, føltes som et stort skridt for mig. Jeg gjorde det i påskeferien, mens jeg var omgivet af min familie. Det var en vild oplevelse, men også dejligt at mærke min families opbakning.
En anden milepæl var at publicere min hjemmeside, www.birthspace.dk, som jeg selv lavede i Squarespace. Jeg havde så mange sommerfugle i maven, at det næsten gjorde mig dårlig.
Efterfølgende tog jeg skridtet til at oprette min virksomhedsprofil på Instagram, @birthspace__. Det var ekstremt grænseoverskridende at skulle mene noget offentligt om kvindehelse, især fordi der er så mange dygtige folk på området, som jeg ser op til.
“Jeg ser ikke arbejde og liv som modpoler – det hele er jo livet.”
Hvad har du opdaget om dig selv, og er der nye sider eller evner, du har fået øje på?
Jeg har erfaret, at man ofte kører rundt i hamsterhjulet uden at have tid eller overskud til at reflektere over, hvordan man egentlig har det. Da jeg blev syg, blev jeg tvunget til at se på mit liv udefra og mærke efter, hvad der virkelig betyder noget. Jeg ser ikke arbejde og liv som modpoler – det hele er jo livet. Hvis man bruger over halvdelen af sin vågne tid på arbejde, bør det være noget, der betyder noget.
Jeg har opdaget, at jeg kan mere, end jeg giver mig selv credit for, og at det kræver konsistens og hårdt arbejde, også på dage, hvor motivationen mangler. Men jeg har også lært, at jeg ikke behøver gøre det som alle andre – jeg behøver ikke en kommerciel strategi. For mig handler det om at være autentisk, så mine klienter og mit community kan genkende mig i alt, hvad jeg gør.
Jeg har også opdaget værdien af processen og “Less doing and more being” er blevet mit mantra.
Hvilke råd ville du give til andre, der går med drømmen om at skifte retning?
1. Reflekter grundigt over dine tre vigtigste værdier, og hvad du længes efter. Få en fornemmelse af, hvad du skal prioritere lige nu.
2. Journaling hjælper dig med at identificere din indre dialog.
3. Uddan dig selv og nørd det, du elsker.
4. Fejr også de små sejre – ikke kun de store milepæle.
5. Omgiv dig med mennesker, der løfter dig op.
6. Få en accountability-partner og en mentor.
7. Giv plads til din intuition. Den starter som en hvisken, men bliver stærkere, jo mere du lytter til den.
Cathrine Bolseth er cand.pol. og har arbejdet over 16 år med kommunikation, uddannelse og som foredragsholder for internationale organisationer, offentlige institutioner og det private erhvervsliv. Hun har i årenes løb specialiseret sig inden for kvindehelse, traumer og nervesystemet og er passioneret optaget af, hvordan man kan skabe et bæredygtigt moderskab.
