Det her må være toppen af lykken
Solo Sister Story
Interview den 10. juni 2024 på Vesterbro
Skrevet af Martine Munksø / Foto og layout af Puk Sjeldan
Læsetid: 12 min.
Klara Bloch, 29 år, er hånden, hovedet og designeren bag smykkebrandet af samme navn. Hun tror på at skabe tidløse klassikere, der varer i generationer, og fremstiller ikke nye kollektioner efter trends, men når inspirationen og ønsket om at vække idéer til live er der.
Udover at have solgt smykker siden hun var 14 år, har hun taget grundforløbet til guldsmed og studeret på både Textilskolen samt Accessory Design på Designskolen Kolding, hvor hun også har undervist. I dag driver hun butikken KLARA BLOCH på Vesterbro i København.
Fra det øjeblik vi træder ind i Klaras farverige univers i Saxogade på Vesterbro, mærker vi, at vi har med en helt særlig entreprenant, kreativ og handlekraftig kvinde at gøre. Her står hverken ideerne eller ordene stille, og vi skal selv huske at trække vejret en ekstra gang, når vi bliver revet med af hendes energi. For Klara er vild og sprudlende, og butikken som indersiden af hendes hoved, i hvertfald på de lyse dage.
“Jeg tror, jeg har behov for at lave sådan et her rum, fordi mit hoved både kan været et meget, smukt sted at være, men også et meget mørkt sted”.
Sådan starter Klara, inden interviewet for alvor er kommet igang, da vi bemærker hendes smukke butik, og alle de farver hun omgiver sig med. Intet er overladt til tilfældighederne, og her går både klare pasteller, sort-hvide striber og hendes karakteristiske bobler hånd i hånd. Selv gasflasken og toiletsædet har fået striber på.
“Jeg blev syg med depression allerede i 7. klasse, og derfor har jeg rimelig hurtigt fundet ud af, at det eneste jeg i virkeligheden kæmper imod i min dagligdag, er indersiden af mit eget hoved, og hvis jeg kan overvinde det, så er der ikke noget, jeg ikke kan”.
For Klara er det vigtigt, at vi i vores artikel husker at fortælle hele historien, og ikke kun alt det gode og positive der sker i hendes liv, for det er meget dobbelt.
“Folk kigger ofte på mig og siger, ´du kan da aldrig have en dårlig dag´, og det er jo også den nemme fortælling, men bare rolig, jeg er altså et meget ægte menneske, og alt rodet er jo bare gemt nede i kælderen”.
“Mine bedste kunder var helt sikkert mine bøjletandlæger, og når jeg kom, hver 4.-6. uge, så vidste alle tandlægerne godt, at jeg havde smykker med.”
Selvstændig fra en tidlig alder
At Klaras depression gjorde hende hurtigere voksen, og også mere selvstændig, er hun helt åben omkring. Hun skulle lære sig selv at kende i en meget ung alder, og måske var det det, der gjorde, at hendes iværksætter-liv startede længe før de flestes.
“Jeg begyndte at sælge smykker, da jeg ikke var særlig gammel. Jeg havde et “firma” i 8. klasse sammen med en veninde. Vi kaldte det Our Flower Power, og her lavede vi smykker af halvfabrikater. Mine bedste kunder var helt sikkert mine bøjletandlæger, og når jeg kom hver 4.-6. uge, så vidste alle tandlægerne godt, at jeg havde smykker med. Mens alle de andre unger lå med åben mund, kom tandlægerne hen til mig og købte. Alle de penge mine venner tjente på at gå med aviser eller arbejde i supermarkedet, dem tjente jeg ved at gå til tandlægen”.
Det var også på det her tidspunkt, at det blev tydeligt for Klara, at hun skulle gå hele vejen med smykkerne. I hendes familie havde alle kvinderne altid arbejdet med deres hænder, og derfor var hun heller ikke i tvivl om, at hun skulle leve af at skabe noget. Men hvor de alle arbejdede med tekstiler, og samtidig var meget dygtige til det, nægtede hun at lade sig måle med dem. Hun ville hellere skabe sin egen arena.
Som 16-17-årig går Klara på en 10. klasses textilskole og er, som hun selv siger, faldet i et nyt kaninhul. Hun bruger nu al sin tid og sine penge på garn og strik, og oplever igen at kunne sælge det, hun laver.
"Jeg lavede tørklæder, og en dag var jeg i byen med min mormor. Hun er meget sælgeragtig, og da vi mødte Mads Nørgaard, sagde hun: 'Hende her har noget, hun gerne vil vise dig'. Der stod lillebitte jeg, 17 år gammel, og pakkede mine tørklæder ud foran ham. Han sagde, han gerne ville købe 6 stk, og derefter brugte jeg de næste to måneder af 1.g på at gå hjem hver dag og kigge på farver og mønstre, så jeg kunne få sendt tørklæderne afsted".
Men Klara var nu trådt ind i en helt anden verden, og da tørklæderene var sendt afsted til Nørgaard på Strøget fik hun nu at vide, at de ville sende tørklæderne retur, fordi de fik mange af den slags henvendelser. Det nægtede hun at acceptere og skrev derfor et brev til Mads Nørgaard personligt. Tørklæderne endte i butikken, og stædigheden, som her betalte sig, skulle vise sig at blive en klassisk Klara-måde at møde verden på. Som Klara siger: "Hvad er det værste, der kan ske? Jeg havde jo ikke noget at miste."
Når et nej ikke er godt nok
To studier og en orlov
Efter gymnasiet tog Klara en række guldsmede- og smykkekurser og besluttede derefter at starte på grundforløbet til guldsmed. Hun tænkte, at nu skulle hun være ‘håndværker’.
"Men der kunne jeg bare mærke, at jeg fik lidt for mange idéer til kun at skulle producere og lave opgaver for andre."
Hun søgte derfor ind på designskolen i Kolding og kom ind på accessory-linjen, som krævede, at man lavede tasker, proteser og andre wearables. Hun endte med at få stress og dårlig samvittighed over at bruge sin tid på at lave smykker i stedet for skolearbejde, og endnu engang droppede hun ud af et studie og tog nu et års orlov for at finde ud af, hvad der skulle ske.
“Det hører med til historien, at jeg boede gratis, fordi jeg havde lagt 160 breve i folks postkasser, og spurgt om jeg måtte bo hos dem. Det var kæmpe Frederiksbergvillaer, og i virkeligheden total komisk at gøre.”
En uortodoks løsning
Tilbage i København, hvor Klara havde startet et guldsmedeværksted inden studiet i Kolding, brugte hun det næste år på at blive bedre til at lave smykker. Med en sparsom indtægt var det igen Klaras stædighed og entreprenante tilgang, der gjorde det muligt for hende at bo i København, mens hun arbejdede i værkstedet.
"Det hører med til historien, at jeg boede gratis, fordi jeg havde lagt 160 breve i folks postkasser og spurgt, om jeg måtte bo hos dem. Det var kæmpe Frederiksbergvillaer, og det var egentlig ret komisk. Jeg følte nærmest, at jeg fik et arbejdslegat, da jeg fik lov til at bo hos Pia, som var advokat og havde børn og hund, kun 450 meter fra mit værksted. Jeg 'krakkede' mig til alle, og vidste præcis, hvem der havde holdingselskaber, små børn osv., og havde til sidst skrevet til 160 huse indenfor 500 meter. I dag er Pia stadig min bonusfamilie. Vi ses cirka en gang om måneden, og det har vi gjort siden, jeg flyttede ud i '21.”
"Folk siger, det er kun dig, sådan noget sker for, men altså, det er jo kun, fordi jeg gør sådan nogle ting, at det sker. Det er en god blanding af held og hårdt arbejde.”
Et blandet netværk af kvinder
Udover Pia, har Klara altid haft markante og stærke kvinder i sit liv, der har fungeret som både rollemodeller og netværk. I dag har hun flere veninder, nogle af dem selvstændige og kreative, som hun ofte taler med og betragter som sine ‘kollegaer'. De diskuterer det selvstændige liv, laver check-ins og følger med i hinandens forretninger.
"Hver tirsdag morgen mødes jeg også med en veninde. Vi spiser morgenmad sammen og går derefter i gang med at arbejde. Det kan være noget med sociale medier, at tage billeder for hinanden eller bare lave alle de ting, vi ikke synes er sjove."
Klaras familie har også haft stor betydning for hende.
"Min mormor - ikonisk! Hun har arbejdet i Magasin for evigt og var en fantastisk sælger. Hendes garderobe var blå, lilla og rød, og hun havde altid lakerede negle, altid rød læbestift og var altid stilfuld. Der har jeg farverne fra."
"Min mor - en kæmpe inspiration. Hun har bare spist opgaverne som de kom. Hun har fire børn, men har alligevel sørget for, at vi alle havde det godt og har levet gode liv.”
Nemmere at åbne butik, end at lave aftensmad
“Jeg har ikke besluttet mig for at være selvstændig; lige pludselig var jeg det bare. Og jeg var sådan: 'Fuck shit'. Det var jo bare en hobby, der eskalerede, og jeg blev nødt til at have et CVR-nummer.”
Sådan beskriver Klara starten på det hele, og derfor er det måske heller ikke så underligt, at hun pludselig også åbnede butik.
“Nogle gange siger jeg bare tingene højt, uden at tænke så meget over dem, fordi frygten ikke rigtig er der. Så nytårsaften, da vi gik fra '20 til '21, sagde jeg til mine venner: 'På min fødselsdag næste år, vil jeg åbne butik'. Jeg brugte de første 10 dage af året på at lede efter lokaler og fandt et. Jeg fik forhandlet mig frem til en aftale, og i oktober åbnede jeg op.”
I '23 rykker hun videre til sin nuværende butik i Saxogade, en socialøkonomisk gade på Vesterbro. Her kommer både unge og ældre, lokale og turister, for at købe Klaras smykker. Hun bruger al sin tid i butikken, og det er ofte svært for hende overhovedet at komme hjem igen.
For ikke så lang tid siden får Klara diagnosen ADHD, noget der både kan være en ´driver´ og en hæmsko.
“Det er sindssygt svært for mig at gå hjem. Det er svært for mig at huske at spise frokost eller huske at drikke vand. Nogle gange kigger jeg på klokken, og så er den halv otte, og så tænker jeg: 'Ej hvor sjovt, jeg har ikke engang lukket butikken'.”
“Jeg vil så gerne starte og skabe ting, og det er jo noget af det gode ved min ADHD. Det er meget nemmere for mig at lave butik end så meget andet. Men det kan også være enormt svært, når andre siger: 'Du gør bare alle de her ting', og jeg er sådan: 'Ja, men så er der også alt muligt andet, jeg ikke gør.' Jeg kan f.eks. ikke overskue at lave aftensmad til mig selv, og det er rigtig godt, at jeg har så meget undertøj, for jeg kan næsten heller ikke overskue at skulle ned fra 4. sal for at vaske mit tøj,” griner hun.
“Jeg føler mig enormt rig på indersiden. Jeg går ikke og venter på at få fri eller tænker på, hvornår jeg kan tage på ferie.”
Den økonomiske tvivl
Vi vil gerne vide, hvordan Klara med sin manglende følelse af frygt og sin nyfundne diagnose håndterer tvivl i sin forretning. Det virker som om, alt hun sætter sig for, lykkes, så oplever hun mon nogensinde tvivl?
“Jeg er jo et højrisikomenneske, med fuld speeder fremad, men derfor bliver jeg alligevel også ramt af tvivl engang imellem. Det er klart, at når jeg sidder og kigger på det hele og skal få puslespillet til at gå op med fakturaer og andet, så bliver jeg eddermanme også presset nogle gange. Der skete også et skift, da alle mine venner gik ud og fik 'voksenjobs' og begyndte at købe lejligheder. Jeg kunne jo ikke selv købe en lejlighed. Så tvivlen kommer helt sikkert, når økonomien ikke er der, og det er det, der kan give mig ondt i maven.”
Alligevel er hun ikke i tvivl om, at hun laver det helt rigtige.
“Jeg føler mig enormt rig på indersiden. Jeg går ikke og venter på at få fri eller tænker på, hvornår jeg kan tage på ferie. Den følelse har jeg overhovedet ikke i min krop. Med hensyn til penge, så er det jo sådan en underlig ting. Der er så mange af dem, lige udenfor min dør og over det hele. Jeg kan f.eks. 'skralde' en stol, sætte den i stand, tage et billede af den og smide den på DBA, og så kommer der penge, og det er også derfor, jeg kan leve. Og så har jeg en lillebror, der er chef i BRØD, så jeg kommer ikke til at gå sulten i seng,” siger hun og griner igen.
Hvornår er forretningen KLARA BLOCH en succes?
Min far har altid sagt: "Det her må være toppen af lykken..." og sådan har jeg det med KLARA BLOCH. Altså, jeg kan gå her hen i butikken og være glad. Det er en succes og toppen af lykken. Jeg kan også godt blive lidt overrasket, når jeg står i toiletkøen på Roskilde, og der er én der siger, "Du er Klara Bloch, ikke?" What the fuck… så er jeg en succes. Jeg synes også, jeg var en succes for halvanden uge siden, da jeg fik svar fra Statens Kunstfond om, at jeg havde fået penge til et projekt, jeg havde søgt støtte til. Der var jeg virkelig sådan, wow, det synes jeg er fedt.”
Hun taler videre om fremtiden.
“Selvom jeg ikke har en plan, så håber jeg, at jeg de næste 5-10 år kan have flere steder, der kan skabe arbejdspladser, hvor sådan nogle folk som mig ville synes, det var skønt at være. Ikke for at få mig til at blive rigere, men for at få deres hverdag til at blive det.”
“Jeg har ofte den tanke, om jeg overhovedet har gjort nok for det her, for denne her opgave var så let at løse. Men jeg skal huske, at det er jo ikke let for alle andre, og at jeg godt kan skabe værdi, selvom det føles som en leg”.
Det må godt føles let
Der er ingen tvivl om I vores interview med Klara, at hun er vild med at lave smykker, men vi kan også mærke, at det måske ikke er det eneste det handler om.
“Jeg tror, at min passion, er at skabe, men ikke nødvendigvis med mine hænder. Jeg vil bare gerne have berøring med tingene, om det så er et rum, eller mennesker eller noget andet. Jeg tror også, det er gået op for mig, jo ældre jeg er blevet, at det med at skabe handler om, at der er bevægelse. Det der får mig til stå op om morgenen er, Fuck yes, der er så meget, jeg stadig kan undersøge og retninger man kan gå i.
Vi taler videre om, hvilke tanker der kan fylde, når ens arbejde er passionsdrevet og Klara siger:
“Lige nu øver jeg mig rigtig meget på, at selvom det jeg laver føles let, så må det også gerne være noget, jeg tjener penge på. Jeg har ofte den tanke, om jeg overhovedet har gjort nok for det her, for denne her opgave var så let at løse. Men jeg skal huske, at det er jo ikke let for alle andre, og at jeg godt kan skabe værdi, selvom det føles som en leg”.
Sårbarhed og styrke
Igennem hele det lange interview med Klara Bloch viser hun os den dualitet, der er typisk for hende – styrken kombineret med sårbarhed, og det er noget, der gør hende både modig, vild og dragende.
For os repræsenterer hun håb for iværksætteri og for dem, der ikke passer ind i traditionelle kasser, og de smukke bogstaver - ja, de er bare en kæmpe gave.
Da vi til slut spørger hende om hendes bedste råd til andre iværksættere, og siger hun:
"Mit bedste råd er at snakke til mig selv, som om at jeg var en af mine allerbedste veninder. Jeg kunne aldrig drømme om at tale grimt til mine veninder eller sige, de ikke kunne noget”.
“Og så siger jeg til mig selv: Hvis min drømme ikke skræmmer mig, så er de ikke store nok.”
Kort om Klara
Hvem
Klara Reinhold Bloch, 29 år, hånden, hovedet og designeren bag smykkebrandet KLARA BLOCH.
Hvad arbejder du på lige nu?
Helt sikkert min serie KÆRLIGHEDEN LÆNGE LEVE, som er udlejningssmykker, der snart kommer til verden bl.a. med støtte fra Statens Kunstfond.
5 hurtige
Hvor er dit yndlingsspot til arbejde?
Det er uden tvivl på mit værksted i min butik og gerne uden for åbningstid, da der ikke er forstyrrelser og musikken er liiidt højere.
Hvilken podcast har givet dig nye perspektiver?
Jeg spiser Zetland i lange baner og har haft det i mine ører dagligt de sidste 5 år. Det hjælper mig med at holde fat i verden udenfor min egen lille boble.
Hvilken bog har senest inspireret dig?
“Fokusering” af Eugene Gendlin udgivet i 1983 - den fangede mig med sit flotte ydre, men jeg har faktisk ikke åbnet den endnu.. Men den har inspireret mig til at læse en bog igen, jeg er nemlig ikke særlig god til at sætte mig ned og få det gjort.
Hvilken kvinde inspirerer dig mest lige nu?
Det er min veninde Annika, hun er hovedet og hænderne bag ANLOSK, det mest geniale keramik, jeg ejer! Please gør jer selv en tjeneste og find @anlosk med det samme! Hun skrev til mig på Instagram tilbage i august 2022, efter hun havde fulgt KLARA BLOCH og jeg havde fulgt hendes sommerhusprojekt @sommerhusetreden (uden at kunne finde frem til menneskene bag). Vi har været tætte siden og hendes evige gåpåmod, jonglering med forskellige projekter og håndværk inspirerer mig meget.
Hvad er din Happy song?
Autopsy / Highasakite – det er 10 minutter der skal høres højt, som i meget højt!
Solo Sister stories er kvindelige iværksættere der deler alt deres guld med os. De fortæller om op- og nedture, vendepunkter, inspirationskilder, frygten og tvivlen – og ikke mindst kærligheden til det, de gør.
⚢
Solo Sister stories er kvindelige iværksættere der deler alt deres guld med os. De fortæller om op- og nedture, vendepunkter, inspirationskilder, frygten og tvivlen – og ikke mindst kærligheden til det, de gør. ⚢
