Jeg tænker ikke, jeg føler
Solo Sister Story
Selvportræt af Rie Elise Larsen
Rie Elise Larsen, kunstner med stort K, blomsterdronningen over dem alle og en mester i at finde nye veje i det selvstændige liv.
Efter at have arbejdet som dekoratør og lavet kogebøger, drev Rie i mange år virksomheden og interiørbrandet 'Rie Elise Larsen'. Her designede og solgte hun interiør i en skøn blanding af turkisgrøn og pink, drysset med en smule glimmer, til forretninger i både Danmark og udlandet. Da hun lukkede virksomheden, begyndte hun at designe for andre, men i dag er det papirsblomsterne, de store papmaché-vaser og hendes poetiske værker, der kommer ud af hendes hænder.
10.15 min. ・ Indtalt af Martine Munksø
Interview den 8. marts 2024 i København
Skrevet af Martine Munksø / Foto og layout af Puk Sjeldan
I sit kreative univers i indre København fortæller Rie Elise Larsen poesi med sine blomster. Fra ung dekoratørpraktikant hos Royal Copenhagen til skabelsen af eventyrlige crepepapir-blomster, deler Rie sin rejse mod selvopdagelse og kunstnerisk frihed. Hendes historie er ikke blot en fortælling om at skifte karrierebane, men om hvordan passion og intuition kan lede os gennem livets uforudsigelige stier, hvis vi tør.
"Jeg er Rie Elise Larsen, og jeg er 51 år gammel," siger Rie med et smil og varme i stemmen. "Min rejse begyndte tidligt, da jeg indså, at skolen ikke lige var min vej til succes. Jeg vidste, at min glæde lå et andet sted."
Som 16-årig kom Rie i praktik som dekoratør hos Royal Copenhagen, og det var der, hun fandt sin passion. "Jeg elskede at forme rum og skabe atmosfære, der følte jeg mig virkelig hjemme."
Efter at have opbygget stor erfaring som dekoratør tog Rie skridtet til at blive selvstændig.
"Jeg var ansat et andet sted, men da de ikke ville give mig den løn, jeg mente, jeg fortjente, besluttede jeg mig for at gå min egen vej," forklarer hun. "Jeg startede med at arbejde med forskellige projekter inden for design og lavede også konsulentarbejde, men jeg vidste, at der var mere derude for mig."
“Nogle gange kan jeg se på noget og ikke helt forstå, at det er mig, der har lavet det. Det sker, når jeg er i et flow, og tingene former sig på en naturlig måde.”
Det var under coronaen, at Rie fandt sin vej til crepepapiret.
"Jeg havde brug for et frirum, et sted hvor jeg kunne udfolde mig frit," siger hun. Hun begyndte derfor at eksperimentere med crepepapir, og før hun vidste af det, var hun dybt forelsket i materialet.
"I dag er det crepepapirblomster, som jeg laver," siger Rie og fortsætter, "På en eller anden måde vil jeg sige, er det, som om det gror ud af mine hænder. Der er en form for kommunikation mellem mig og papiret, som er svær at beskrive."
"Nogle gange kan jeg se på noget og ikke helt forstå, at det er mig, der har lavet det. Det sker, når jeg er i et flow, og tingene former sig på en naturlig måde."
“For mig handler det ikke kun om at skabe smukke ting; det handler også om at finde mig selv på ny. Det er en rejse, der aldrig slutter, og jeg er taknemmelig for hver eneste dag, hvor jeg får lov at udtrykke mig gennem mit arbejde."
"Jeg tror på at følge mit hjerte, selv når vejen virker usikker. Det handler om at turde stå ved sine valg og tro på, at man kan navigere gennem livets udfordringer.”
Da jeg siger, at jeg synes, hun er et modigt menneske, siger hun: “Mod? For mig handler det ikke om mod. Jeg har ikke kunnet gøre andet end at følge min intuition, min indre stemme."
Hun fortsætter med en dybde i stemmen, der afslører hendes faste overbevisning: “At lytte til det, som jeg kan mærke er rigtigt, selvom det kan virke vanvittigt i andres øjne, det er, hvad der driver mig. Så når folk siger, 'Hvor er du modig,' så tænker jeg bare, 'Jeg gør det, der føles rigtigt.'"
Dyrker blomster i papir
“Hvad er mest værd, penge i banken eller guld i hjertet?”
Vendepunkter og indre lykke
Rie lader et øjeblik af eftertænksomhed passere, før hun fortsætter med at dele sin filosofi.
“Jeg tror på, at når vi kaster os ud i det, som vi brænder for, så er der også en eller anden form for synergi i det. Måske kommer det ikke øjeblikkeligt, men der er en lykke inden i en, når man følger sin passion."
Hun sammenligner denne indre lykke med den tomme trang til materialistiske ting: “Det er underligt, hvordan man pludselig ikke har den samme trang til at købe og shoppe og underholde sig selv, når man træder ind i det rum, hvor man er drevet af sin passion” siger Rie og afslutter med et spørgsmål, der får os til at reflektere over vores prioriteringer: "Hvad er mest værd, penge i banken eller guld i hjertet?"
Vi taler lidt videre om vendepunkter i livet og afgørende øjeblikke, og Rie siger: "Det var, da jeg oplevede, hvor mange mennesker jeg glædede, med de blomster jeg skabte, at jeg for alvor indså, at det var det, jeg skulle."
"Jeg udtrykker mine tanker gennem mine værker og mine tekster, og jeg mærker, det skaber en forbindelse mellem mig og dem, der ser mine blomster."
Er du en del af et netværk, og hvad betyder det for dig?
Rie tænker lidt over spørgsmålet: "Nej, det er jeg ikke, men jeg har mange selvstændige kvinder omkring mig, bl.a. Dorrit Elmquist, som jeg har kendt siden jeg var ung. Hun har været en vigtig støtte for mig og et godt spejl."
"Det betyder meget at have nogen at tale med, som kan forstå både mine udfordringer og mine glæder. I Danmark er det ikke altid let at være åben om ens succeser, så det er er godt at have nogen, der forstår."
"Vi er ofte tilbageholdende med at prale eller udtrykke stolthed over vores succeser. Vi er bekymrede for at såre andres følelser eller at komme til at virke for meget."
Jeg siger: "Ja, det er meget vigtigt at kunne fejre hinandens succeser, og også have tillid til at vi vil hinanden det bedste."
Rie nikker: "Ja, og at tænke, at der er plads til os alle sammen. Det handler om at støtte hinanden og være åbne, både omkring det svære og de nye muligheder der opstår”.
Vi besøgte Rie i hendes eventyrlige atelier i indre København
Hvad drømmer du om for dit soloselvstændige liv og din forretning?
“Jeg drømmer om fortsat udvikling. Jeg ved ikke om jeg en dag står med et imponerende værk i glasfiber, eller om jeg befinder mig i Afrika, hvor jeg lærer mine færdigheder fra mig. Måske bliver jeg endda spurgt, om jeg vil fylde et helt rum på Louisiana med noget unikt, noget 'crazy', som kun jeg kan skabe."
"Jeg tror ikke på at sætte et bestemt mål og stræbe efter det. For mig handler det om at lytte til universet og være åben over for de muligheder, der præsenterer sig. Hvis jeg begynder at føle, at jeg falder i søvn, i det jeg gør, ved jeg, at det er tid til at bevæge mig videre.
Hvordan fejrer du dig selv og dine succeser?
"Jeg må indrømme, at jeg faktisk bliver helt rørt over det spørgsmål, fordi det nok er det, jeg er dårligst til. At fejre mig selv.”
"Det er jo sådan lidt, at man ikke skal sige alt for meget, fordi der så kunne være nogen, der lige pludselig syntes, at man var lidt for selvfed eller sådan noget. Men det ville jo være så fint, hvis man kunne blive bedre til at træne den muskel”.
"Hvis jeg fejrer mig selv, så ringer jeg til min mor, og så fortæller hun mig for 1000. gang, hvor fantastisk jeg er”.
Så må man bare sige, 'Jamen, jeg tænker ikke, jeg føler.' Jeg går en rejse, og den skal I være med på, ellers så går jeg den alene. Og det er, hvis vi tør det, at jeg tror på, at vi finder vejen hjem.”
Da Rie til sidst bliver spurgt om, hvad vi andre skal vide, i forhold til det selvstændige liv, svarer hun efter en lille tænkepause; “At vi alle sammen har lov til at være her på den måde, som føles rigtigt for os lige nu.
“Man skal turde at gå den vej, som måske for andre godt kan se forkert ud. Men hvis den føles rigtig for dig, så skal du blive ved med at tro på det, også selvom din ægtefælle eller nærmeste familie tænker, 'Hvad fanden tænker du på?'
Så må man bare sige, 'Jamen, jeg tænker ikke, jeg føler.' Jeg går en rejse, og den skal I være med på, ellers så går jeg den alene.
Og det er, hvis vi tør det, at jeg tror på, at vi finder vejen hjem.”
Jeg tænker ikke, jeg føler
Hvem
Rie Elise Larsen, 51 år, kunstner
Hvad arbejder du på lige nu?
1) Udsmykning hos Guldsmed Louise Grønlykke, hvor jeg genbruger blomster fra sidste forår/ sommerudstilling, genopmaler og gendanner dem til en ny fortælling.
2) Et værk til en Bruun Rasmussen auktion der indsamler penge til Ungdommens Røde Kors.
Hvad arbejder du på i den nære fremtid?
1) Blomster til foto med sangerinde Nana Jacobi
2) Nye værker til en sommer-gruppeudstilling på Galleri Christoffersen Egelund.3) 5 større værker til smykkebrandet Pandora
Kort om Rie
Hvor er dit yndlingsspot til arbejde?
Jeg føler mig meget priviligeret at kunne veksle mellem mit atelier hos min kæreste og stuen i vores sommerhus.
Hvilken podcast har givet dig nye perspektiver?
Soultalk med Kisser Paludan
Hvilken bog har senest inspireret dig?
Ovids Metamorfoser
Hvilken kvinde inspirerer dig mest lige nu?
Gudinden Durga
Hvad er din Happy song?
Åh, den er svær. Der er meget musik, der gør mig glad eller høj, men det er også meget forskellige genrer, og det svinger meget i perioder. Men en, der altid vil kunne få mit humør i top, må være den svenske originalversion af Pippi Langstrømpe.
5 hurtige
Solo Sister stories er kvindelige iværksættere der deler alt deres guld med os. De fortæller om op- og nedture, vendepunkter, inspirationskilder, frygten og tvivlen – og ikke mindst kærligheden til det, de gør.
⚢
Solo Sister stories er kvindelige iværksættere der deler alt deres guld med os. De fortæller om op- og nedture, vendepunkter, inspirationskilder, frygten og tvivlen – og ikke mindst kærligheden til det, de gør. ⚢
