Bagom Femmunity - september 2024
Af Martine Munksø og Puk Sjeldan | Læsetid: 5:44 min
Velkommen til Bagom Femmunity – vores månedlige check in format, hvor vi inviterer dig til at komme helt tæt på os. Her deler vi vores rejse med dig: vores udfordringer, sejre, high-fives og alle de små milepæle, vi når undervejs, og ikke mindst vores udvikling som partnere og hele Femmunity-universet.
Da vi første gang tog i sommerhus sammen for at udvikle på Femmunity, brugte vi lang tid på at kortlægge et fælles sæt værdier. Værdier som skulle være fundamentet for alt det, vi skulle bygge, og skinne igennem alt hvad vi gjorde. Værdierne blev: inspirerende, passioneret, autentiske, generøse og legende – du kan læse om dem her.
Læs artiklen 3 øvelser til at finde dine kerneværdier - hvis du også vil finde dine.
Da vores nye magasin, Notes, pludselig tog form, vidste vi, at vi ønskede et format, der kunne tage jer med bag kulisserne. Et sted, hvor vi kunne dele Femmunitys rejse med jer: vores tanker, drømme, frustrationer, konflikter, high-fives og sejre samt den udvikling, der hele tiden finder sted.
For hvordan kan vi påstå, at vi er generøse, autentiske og inspirerende, uden at dele hele vores rejse med jer? Og hvordan kan vi opfordre andre kvinder til at dele deres historier, hvis vi ikke gør det samme? For os er rollemodeller afgørende – og dem vil vi også være.
I Bagom får du derfor et indblik i, hvordan vi tjekker ind med hinanden og tager temperaturen på, hvordan det går med både firmaet og os selv som partnere. Vi har gjort det siden vores første månedsdag, og det har været afgørende for opbygningen af det Femmunity, vi har skabt indtil videre. Det har også givet os en dybere forståelse af hinanden, både som partnere og som mennesker – for vi kendte jo faktisk ikke hinanden særlig godt, da vi kastede os ud i det her sammen.
Så hver måned, på vores månedsdag den 18., fejrer vi, at endnu en måned er gået, mens vi deler, evaluerer og drømmer – og selvfølgelig uddeler discokugler! Vi kalder det vores Månedlige Check-in.
Månedlig check-in
Ved vores månedlige check-in starter vi altid med en sharing, hvor den ene taler frit, mens den anden forsøger at følge med på computeren – uden at afbryde, kommentere eller dele egne tanker. Det handler om at sætte ord på, hvordan vi virkelig har det, og dele alt, hvad der rører sig omkring Femmunity, så vi undgår at samle ting til bunke.
Efter sharing dykker vi ned i, hvad vi har opnået denne måned, og hvad vi drømmer om for den næste. Til slut evaluerer vi måneden – og giver den discokugler, som er blevet vores maskot og symbol på alt det sjove i Femmunity. Vores check-in følger derfor denne struktur:
Sharing: Hvordan har vi det, og hvad har vi på hjerte?
Måneds-mål: Hvad har vi nået den seneste måned?
Fremtidsdrømme: Hvad drømmer vi om at opnå i den næste måned?
Discokugler: Hvor mange discokugler giver vi denne måned? (med plads til halve kugler, emojis, champagnepropper og fyrværkeri )
Sharing 19. september 2024: Hvordan har vi det?
Jeg har mega optur – det føles, som om det hele falder på plads nu. Jeg er ikke længere bange for at miste interessen, som jeg har været tidligere.
Martine: Jeg har det skidegodt! Den Pep Talk, vi lavede, gjorde en kæmpe forskel. Nu føles det bare som om, vi skal kaste os ud i flere Pep Talks. Den første skulle laves, og nu skal det bare køre. Det har givet mig ro, at vi skal lave forretning, som du sagde for et par uger siden. Det betyder, at vi er på samme spor. Jeg skal stadig tjene penge… Det skal være et sted, hvor jeg kan lægge mit hoved. Bare vi snart tjener penge på Femmunity! Jeg har mega optur – det føles, som om det hele falder på plads nu. Jeg er ikke længere bange for at miste interessen, som jeg har været tidligere.
På en skala fra 1-5: 🪩🪩🪩🪩🎱 (4,5 kugle)
Jeg er vildt lykkelig. Alt begyndte at falde på plads med vores logo-poser; det var et skelsættende øjeblik for mig.
Puk: Jeg er vildt lykkelig. Alt begyndte at falde på plads med vores logo-poser; det var et skelsættende øjeblik for mig. Det var også den weekend, jeg trak mig fra samarbejder i Poppelgade. Jeg har fjernet alt på mit website, hvor man kunne booke mig. Jeg har fået fokus og ro i mit hoved og er blevet 1000 gange mere effektiv. Efter vi har lavet magasinet og Pep Talk, kan jeg mærke, at det resonerer derude, og at det fanger folk. Det føles meningsfuldt, hvad jeg laver. Jeg kan mærke, at jeg virkelig har lyst til at tjene penge snart. Jeg vil gerne vide, at det, andre læser, har en værdi for dem. Den nød skal knækkes snart! Vi skal begynde at pitche noget, og det er det næste vigtige skridt. Det føles, som om vi er ved at lave noget, der kan have en impact for mange mennesker.
På en skala fra 1-5: 🪩🪩🪩🪩🪩🎱 (5,5 kugle)
Hvad havde vi planlagt og hvad nåede vi den seneste måned?
Hver måned sætter vi nye mål for den kommende, og så kigger vi på dem, når måneden er gået, for at se, hvilke vi har nået. Der er ofte flere mål, vi ikke når, men til gengæld også nye, vi ikke vidste, vi ville opnå.
At sætte mål tjener flere formål end blot det at nå noget; det handler også om at tydeliggøre fremdrift og udvikling samt at holde humøret højt, når det er svært. Der er ikke noget federe end at kigge på listen og se, at der faktisk er sket vildt meget, selvom følelsen af stilstand og udfordringer også kan fylde.
Når vi ser på vores liste, er det tydeligt, at vi skaber undervejs, og at vi gør det, der føles rigtigt i maven. Det betyder ikke, at vi bare flakser rundt, men blot at vi også tillader frihed til at gå i en anden retning, hvis det opleves som det rigtige at gøre. I september måned tog vi fx beslutningen om at lave et magasin, hvilket betød, at den opdaterede forretningsplan og de 10 ekspertaftaler måtte vente.
Vores mål for måneden:
◎ Fået lavet en opdateret forretningsplan
◎ Møde med Line
◉ Lavet en liste med prioriterede projekter og opgaver
◉ Fået location på plads til næste Pep Talk
◎ Fået speaker på plads til næste Pep Talk
◎ Identificeret potentielle sponsorer
◎ Fået 2 sponsorer til næste Pep Talk
◉ Overordnet blog-temaer på plads
◎ Lancering af blog med 20 indlæg
◎ 10 ekspertaftaler lavet
◎ Fundet og lavet aftale med næste Solo Sister
◉ Over 1.000 følgere på Instagram
◉ Over 190 følgere på LinkedIn
◉ Nyhedsbrev sendt ud i nyt format
Hvad nåede vi, som vi ikke havde planlagt?
◉ Vi har besluttet at lave et magasin Notes
◉ Layout på plads til Notes
◉ 18 artikler skrevet, 13 online
◉ Aftaler med fire eksterne skribenter
◉ Skabt et fantastisk Q+A format
◉ Besluttet os for at tilbyde betalt indhold som service
◉ Holdt en fantastisk første Pep Talk
◉ Solgt 19 billetter til Pep Talk #2
◉ Lavet første fysiske brandmateriale (stickers, Guldkorn booklet, slikkepind, postkort)
Hvad drømmer vi om at nå den næste måned?
Efter at have delt vores tanker om, hvordan vi har det, og kigget på planen for sidste måned, lægger vi en plan med nye mål for den kommende. Denne gang har vi forsøgt at inddrage lidt mere struktur og inddelt målene i kategorier, det plejer vi ellers ikke at gøre. Der er meget, vi skal nå, og vi er altid ambitiøse - nok også lidt for meget, men sådan er det, når der er meget, man gerne vil.
Virksomhed/Forretning
◎ Færdiggjort forretningsplan
◎ Møde med forretningsmentor
◎ Få et CVR.nr.
◎ Lavet pitch deck på service
◎ Besluttet tre potentielle kunder, vi vil pitche til
Pep Talk
◎ Fået speaker på plads til næste Pep Talk
◎ Lavet liste over potentielle sponsorer
◎ Drikkevarer
◎ Goodiebags
◎ Fået fotograf på plads til Pep Talk #2
◎ Fået udsolgt af Pep Talk #2
◎ Fået dato og lokation på plads for Pep Talk #3
Magasin
◎ Lancere vores magasin med 20 artikler
◎ Nyhedsbrev om magasin
◎ 10 ekspert/eksterne skribenter/Q+As aftaler lavet
◎ Fundet og lavet aftale med næste Solo Sister
SoMe
◎ Over 1.200 følgere på Instagram
◎ Over 210 følgere på LinkedIn
Misundelse, iltsvind og om at italesætte det, der kan være svært. Månedens check-in for november er klar.