Kvinder og iværksætteri i tal
Af Cathrine Berendt Andersen og Martine Munksø | Læsetid: 2 min.
Selvom vi lever i et samfund, hvor ligestilling står højt på dagsordenen, viser forskning, at der stadig er store udfordringer, når det kommer til kvinder og vores muligheder inden for iværksætteri. Tallene taler deres tydelige sprog: Kvinder er fortsat markant underrepræsenterede i iværksættermiljøet, og vi møder ofte flere forhindringer end vores mandlige kolleger.
Vi har derfor bedt ligestillingsekspert - og kvinden bag Instagram-profilen Kvinde Kend Din Statistik - Cathrine Berendt Andersen, om at dele nogle tal og statistikker med os.
Der ville være næsten 52.000 flere iværksættere i Danmark, hvis kvinder startede virksomheder i samme tempo som mænd.
Danske kvinders iværksætterevne kunne udnyttes bedre
Mænd var mere end dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at være selvstændige i Danmark i 2019, hvilket er en af de største forskelle i OECD. Der ville være næsten 52.000 flere iværksættere i Danmark, hvis kvinder startede virksomheder i samme tempo som mænd.
Desværre har den danske regering kun givet ganske få målrettede svar for at reducere kløften og har ikke taget en kønsspecifik tilgang til iværksætterpolitik (OECD 2021, d). På trods af at mainstream-programmer har en svagere indflydelse på at tilskynde kvinders iværksætteri end programmer dedikeret til kvinder (OECD/EU, 2018).
Hvordan skaber vi bedre vilkår for kvindeligt iværksætteri?
“Som feministisk iværksætter har der været langt mellem de succesfulde rollemodeller i Danmark. Det tror jeg har fungeret som en usynlig barriere for min egen iværksætteropstart, idet jeg nogle gange har følt mig lidt alene”.
Kun 0,1 % af startup-investeringer går til kvinder i Danmark, selvom 27 % af danske iværksættere er kvinder, og 7 ud af 10 nye iværksættere er kvinder. Det paradoksale er også, at startups stiftet af kvinder genererer 45 % højere afkast pr. investeret euro end deres mandlige modstykker.
“Som feministisk iværksætter har der været langt mellem de succesfulde rollemodeller i Danmark. Det tror jeg har fungeret som en usynlig barriere for min egen iværksætteropstart, idet jeg nogle gange har følt mig lidt alene. Det er samtidig noget, jeg håber på at være med til at ændre. Al forskning viser desuden, at rollemodeller har enorm betydning for især unge kvinders aspirationer om at blive iværksættere.”
En ny undersøgelse fra The Diversity Council slår fast:
På trods af at danske mænd og kvinder er lige ambitiøse, står kvinder over for større udfordringer på vej op ad karrierestigen end mænd. De fire primære årsager, som undersøgelsen finder, er:
Relativt traditionelle kønsroller i hjemmene (39 % af kvindelige ledere er primært ansvarlige for husholdningsopgaver, mod 12 % af mandlige ledere), forstærket af barselspolitikker, der ser moderen som den primære omsorgsperson.
Mangel på karrierestøtte fra ledelsen (kvinder er 30 % mindre tilbøjelige til at blive anbefalet til projekter).
Manglende inklusion på arbejdspladsen (50 % af kvindelige ledere oplever mikroaggressioner sammenlignet med 20 % af mændene).
Mangel på virksomhedernes fokus på mangfoldighed og inklusion (kvinder er 30 % mindre tilbøjelige til at blive forfremmet, og på topledelsesniveau oplever kun 50 % af kvinderne systemet som retfærdigt, sammenlignet med 71 % af mændene).
Mere statistik
Vil du læse mere om kvinder og iværksætteri, baseret på tal, statistikker og rapporter, så anbefaler vi blandt andet disse:
Cathrine studerer sociologi på KU, og det var her hendes mission mod ligestilling og hendes feministiske rejse med Kvinde kend din stat (@Kvindekenddinstat) begyndte. En rejse, som siden har ført mange muligheder med sig, og i dag er Cathrine både foredragsholder, underviser og ekspert på ligestillingsområdet.
Læs mere om Cathrine og hendes arbejde på ligestilling.com eller følg @kvindekenddinstat på Instagram eller Cathrine på LinkedIn.
Læs også vores artikel om Cathrine her.
Hvordan balancerer man ønsket om frihed med behovet for tryghed, når man står overfor at skabe en helt ny vej i arbejdslivet?