At forme livet: skiftet fra præstegerning til ler og glasur
Skrevet af Katrine Blinkenberg og Martine Munksø | Læsetid: 6 min.
At tage springet fra en sikker karriere for at forfølge en kreativ drøm kræver både mod og beslutsomhed. For nogle mennesker kan det virke som et stort skridt, men for andre er det en nødvendighed for at finde glæde og mening i hverdagen.
En af dem er Katrine Blinkenberg, keramikeren og kvinden bag instagramprofilen FirepaperRun, der gik fra et krævende arbejde som præst til at skabe noget helt nyt med sine hænder – bogstaveligt talt.
I denne Q+A deler hun sine tanker om blandt andet karriereskiftet, udfordringerne, og hvordan hendes baggrund som præst har formet hendes tilgang til det kreative liv. Og så giver hun os hendes allerbedste råd til andre, der drømmer om et skifte fra en stabil karriere til en selvstændig tilværelse.
Læs med, når hun giver ærlige og inspirerende svar på, hvad det vil sige at følge sin passion og skifte kurs i livet.
Hvad fik dig til at overveje et karriereskifte fra præst til keramiker?
Jeg overvejede ikke karriereskiftet, jeg gjorde det bare. Arbejdet som præst i Folkekirken var dybt meningsfuldt, men arbejdsmiljøet gjorde mig ulykkelig. Når man begraver 1-2 mennesker om ugen, så ved man godt, at livet er kort. Jeg ville være glad. For det er kun sådan, jeg kan give alt det, jeg skal til andre mennesker og blive til den, jeg er skabt til at være.
Da jeg sagde op, anede jeg ikke, hvad jeg skulle. Jeg var ansat som tjenestemand og var derfor ikke i a-kasse. Jeg satte mig ned og tænkte mig om, da jeg var flyttet ud af præstegården, og det eneste jeg ville var at skabe noget med mine hænder. Men jeg vidste ikke hvordan.
Hvordan var det følelsesmæssigt at forlade præstegerningen og bevæge dig ind i en kreativ og håndværksmæssig verden som keramiker?
Det var en stor sorg, at stoppe som præst. Siden jeg var barn havde jeg vidst, at det var min vej. Men jeg var mere bange for ikke at leve fuldt ud, end for at sige op. Når man har prøvet mange ting i sit liv og har overlevet, giver det også erfaringen af, at det svære tit er forbigående og at glæden venter på den anden side som en slags opstandelse.
Hvad var de største udfordringer, du stod overfor, da du skiftede karriere?
At jeg ikke vidste, hvad jeg lavede. Jeg havde aldrig arbejdet med gips og ler før. Men det var også den største styrke, fordi så var jeg ikke begrænset af regler. Der er stadig en masse regler, jeg ikke kender, fordi jeg ikke er uddannet, og derfor bryder jeg dem ofte. Det kan jeg godt lide.
Jeg er ikke uddannet keramiker eller underviser, og jeg har ikke et diplom fra CBS. Og det er heller ikke nødvendigt for at klare sig. Læringskurven har været stejl, men det har været sjovt hele vejen og de fejl, jeg har begået, har styrket mig i den videre færd.
Hvordan har din tid som præst påvirket din tilgang til arbejdet som keramiker?
På alle måder er der en sammenhæng. Mit arbejde er først og fremmest at hjælpe mennesker med at skabe noget og vise dem, at de ikke behøver præstere for at måtte være her.
De er værdifulde, og perfektion er ikke noget, vi har brug for. Det handler om at se hvert enkelt menneske, der kommer for at arbejde, og man kan lære så meget om et menneske ved at observere, hvordan hun eller han arbejder. Er hun hård ved sig selv? Tror han kun, han må lave et æggebæger, hvis han aldrig har prøvet det før - og kan jeg alligevel overtale ham til at bygge et sofabord? Hvad hvis koppen pludselig er blevet til et relief for hende, hvordan reagerer hun?
Mange mennesker ved ikke, jeg er præst, og jeg forkynder jo heller ikke evangeliet - i hvert fald ikke med ord. Men forhåbentlig i handling.
“Min passion er mennesker og at skabe lindring for dem og skabe noget med dem. Det vidste jeg var målet - keramikken blev midlet.”
Var der et bestemt øjeblik, hvor du indså, at det var tid til at følge din passion for keramik?
Jeg havde ikke en passion for keramik, før jeg sagde op. Jeg dumpede formning. Det kan man selvfølgelig ikke, men jeg har aldrig været god til at tegne eller sy eller sådan noget. Min passion er mennesker og at skabe lindring for dem og skabe noget med dem. Det vidste jeg var målet - keramikken blev midlet.
Hvordan balancerede du de praktiske overvejelser (økonomi, uddannelse, netværk) i forbindelse med karriereskiftet?
Det økonomiske var jeg ikke bange for, fordi vi tidligere har levet på et utroligt stramt budget, så jeg vidste vi kunne skære helt ind til benet. Derudover har vi et sommerhus, vi udlejer, og jeg kunne altid søge et job, fordi jeg kunne også være lykkelig for at gøre rent eller sidde i kassen i Netto. Men nu hvor jeg skulle starte noget nyt, var uafhængighed den vigtigste faktor, derfor tog jeg min kassekredit på 40.000 og investerede. Meget hurtigt var alt tilbagebetalt, og der har været overskud fra begyndelsen. Nu investerer jeg i medhjælp, der er dygtigere end jeg er, og sparer sammen til nye projekter.
Mit netværk er stort, og det vokser hele tiden, og de mennesker bærer mig igennem og gør, at det her lykkes. Det drejer sig om tidligere præstekolleger, der booker mig til workshops i kirkerne. Min nabo Niels som har et værksted i sin lejlighed og hjælper med praktiske håndværksmæssige gøremål hver uge. Det er alle de mennesker, der kommer til private workshops som anbefaler det til andre og køber mine værker eller tager deres arbejdsplads med.
Hvilke færdigheder eller værdier fra dit arbejde som præst har du taget med dig ind i dit nye virke som keramiker?
Nærmest alt. At holde en gudstjeneste er ikke så forskellig fra at holde en workshop, hvor hånden og ånden skal forbindes. Det at se hvert enkelt menneske, der kommer og have omsorg for hver især og stille sig til rådighed.
Hvordan har overgangen påvirket din opfattelse af succes og arbejdsglæde?
Glæden har aldrig været større end nu. Friheden - at kunne tænke så langt man vil og bruge sin fantasi og følge den uhindret og have mennesker som min PR May Kjærsgaard eller min medhjælper Margrethe, der tænker med og skubber på, med det de kan bedre end mig, det er vildt.
“Hvis du bliver overvældet, så husk: Du skal ikke gøre alt på én gang. Gør en lille smule hver dag. Bare en lille ting. Og bliv ved. Pludselig har du bygget noget stort.”
Hvilke råd vil du give andre, der overvejer et lignende skifte fra en stabil, men krævende karriere til en kreativ selvstændig tilværelse?
Find ud af hvad der giver ro i maven. En eller anden type indkomst, mens du bygger noget op måske. Min mand og jeg byggede Instagramprofilen op ved at sælge loppefund og grafik, mens jeg stadig var i embede. Jeg havde aldrig troet, det skulle få så stor en betydning, men det gav mig jo et kæmpe kundegrundlag på dengang 16.000 følgere.
Og så skal du beslutte, hvad der gør dig glad, hvor din passion ligger, og hvad den dybe mening er, med det du skal udfolde. På den måde har du altid en grund til at stå op hver morgen. Også når det er svært.
Hvis du bliver overvældet, så husk: Du skal ikke gøre alt på én gang. Gør en lille smule hver dag. Bare en lille ting. Og bliv ved. Pludselig har du bygget noget stort.
Og bed andre om hjælp! Det er vi så dårlige til, men at lære det kan ændre dit liv.
Hvordan ser du fremtiden som keramiker, og hvad håber du at opnå i din nye karriere?
Mit arbejde er på en måde to-delt, fordi jeg dels bruger tid på at lave egne værker (som ikke formidles på FirePaperRun, men min egen hjemmeside), dels de mange workshops. Jeg kommer til at bruge mere tid på at lave egne ting, fordi det er godt at veksle mellem at arbejde alene og hjælpe andre med at skabe. Ja, og fordi mine ting bliver solgt, og jeg får flere og flere opgaver - det er jeg dybt taknemmelig over!
Vi (jeg og medarbejderne) arbejder i retning af endnu mere forbundethed mellem mennesker, og derfor kommer vi det næste år til at folde en masse ud på YouTube, så vi kan hjælpe mennesker overalt med at skabe noget.
Om Katrine Blinkenberg og FirePaperRun
Katrine har en baggrund som cand.theol. og har tidligere arbejdet som både sogne- og feltpræst i Folkekirken.
Hun er selvlært kunstner og afholder med FirePaperRun kreative workshops i gips og ler. Her får deltagerne mulighed for at skabe unikke værker, lige fra skulpturer til kopper – og alt derimellem. Hendes workshops henvender sig både til private og virksomheder, og de giver deltagerne frihed til at fordybe sig i deres egen kreativitet.
Gipsworkshops foregår i Katrines private hjem, mens keramikworkshops finder sted i en container ved Slusen, hvor det går under navnet "ContainerClay".
Vil du med på en af Katrines kurser, kan du finde dem her.
Følg Katrine på Instagram: FirePaperRun.
Fotos: Sarah Marie Winther
Hvordan balancerer man ønsket om frihed med behovet for tryghed, når man står overfor at skabe en helt ny vej i arbejdslivet?